Din have - Dine regler

Pris 249,00 kr.
Beskrivelse

Er du ny i haven, og har svært ved at overskue projektet? Har du ledt efter svar på dine havespørgmål, men er druknet i information? Eller måske har du dyrket have i mange år, og leder efter en ny og mere afslappet måde at gøre tingene på? Så er denne bog til dig.
 

Det skal være nemt og sjovt at gå i haven. I ”Din have – dine regler” rydder forfatterne
Kenn Römer-Bruhn og Nanna Louise Teckemeier op i virvaret af regler, gode råd, myter og misforståelser, der florerer på haveområdet.

– Jeg kender mange, som er rykket fra lejlighed til hus med have, og egentlig gerne vil i gang, men nærmest ikke tør. De er bange for at gøre noget ”forkert”, eller de er stressede over alt det, de har læst på nettet eller hørt fra andre, at man ”skal”. Men der er jo ikke noget, man skal i haven – det handler helt om, hvad du vil, siger Nanna Louise Teckemeier. 

Havearbejde og grønne pligter skal afblæses, og erstattes med havehygge og enkle løsninger, som hjælper læseren med at skabe sin personlige drømmehave – ikke naboens. 

For mig er begrebet ”haveglæde” helt centralt. Det vil vi gerne give videre til læserne. Der er masser af gode råd til, hvordan du f.eks. kan sammensætte stauder til et flot bed, beskærer dine roser eller plante krukker til. Men til syvende og sidst handler det jo om, at præcis den plante giver dig en glæde, siger Kenn Römer-Bruhn.

”Din have – dine regler” er fyldt med gode tips og idéer til enklere måder at skabe sin drømmehave – hvad end man er til ”vild med vilje” eller formklippet minimalisme. Alt sammen illustreret med inspirerende og forklarende billeder. Med denne bog i hånden kan man på et informeret grundlag beslutte, hvad man vil bruge sin tid i haven på og hvad man vælger at være ligeglade med. Så haven bliver et fristed – ikke en pligt.

+