Den uopdagede have

Medlemspris 180,00 kr. Pris 200,00 kr.
Beskrivelse

DEN UOPDAGEDE HAVE er et kunstprojekt af billedkunstner Camilla Berner, som øger fokus på skønheden i den vilde haves kultur. Denne æske rummer en hjælpepakke til fremme og genstart af din haves biodiversitet: En frøpose af 26 hjemmehørende vilde plantearter.

DEN UOPDAGEDE HAVE er skabt i samarbejde med frøfirmaet Nykilde og kommissioneret af Havekulturfonden. I æsken finder du ligeledes inspiration til, hvordan du kan bidrage til mere biodiversitet i havekulturen. I gennem et år har Camilla Berner sammen med en håndfuld danske haveejere ladet haven gro vild, og indsamlet årstidernes planter i inspirationsbuketter, som opfordring til, at alle haveejere ser ekstra godt efter og opdager, hvad haven gemmer på. I det tilfælde at havens frøbank er udsultet, tilbyder denne eksklusive, håndlavede æske et kunstigt åndedræt til den vilde have.

Værket er kun produceret i et oplag på 400 stk., hvor af Haveselskabet har købt 80 pakker.  

Indhold:

Frøpose, 15 g frø + 15 g majsgranulat for nemmere håndsåning. Indeholder frø af 26 vilde arter til beplantning af ca. 10 m2. Så-vejledning samt blomstringsskema medfølger.

Tom frøpose til egen indsamling og spredning.

Håndlavet kartonæske til frøopbevaring

Hæfte, der beskriver alle frøene 

Al indpakningsmateriale anvendt er produceret af genbrugspapir.

Frøblandingen indeholder: Blæresmælde, Brunelle, Dagpragtstjerne, Filtbladet kongelys, Fingerbøl, Gul okseøje, Alm. gyldenris, Hvid okseøje, Alm. hør, Alm. katost, Klinte, Alm. knopurt, Alm. kongepen, Kornblomst, Kællingetand, Lancet-vejbred, Løgkarse, Mørk kongelys, Prikbladet perikon, Rejnfan, Rødkløver, Rød tvetand, Røllike, Slangehoved, Sæbeurt, Vild gulerod

 

+
Udsolgt